En tyngdedyne kan være vejen til bedre søvn

Mange døjer med søvnproblemer i deres hverdag. Søvn er vigtig for at kunne præstere på arbejde, men også derhjemme. Hvis du ikke får sovet nok, så kan det være svært at finde overskud til at lave mad, vaske tøj osv. Her kan du læse mere om, hvordan du kan bruge en tyngdedyne – En tyngdedyne hedder ”vektdyne” i Norge – til at forbedre din søvn.

Hvordan virker en tyngdedyne?

Det kan godt virke en smule mystisk, at en dyne, som er tung, kan være svaret på dine søvnproblemer. Tyngdedynen bruger en teknik, som minder om Deep Pressure Therapy, DTP. Når du sover med en almindelig dyne, bliver du ikke ”holdt” om på samme måde, når du sover. Når du bruger en tyngdedyne, vil vægten fra dynen gøre, at dynen har en større kontaktflade. Det tryk, som dynen giver, udløser serotonin i hjernen, hvilket giver dig en følelse af ro og tryghed, som er perfekt, når du skal sove.

Hvad kan du ellers bruge en tyngdedyne til?

Udover at kunne hjælpe dig med at falde til ro, når du skal sove, så kan du også bruge dynen til at slappe af i løbet af dagen. Hvis du er stresset eller sur, så kan dynen bruges til at koble af fra de følelser og komme ned på jorden igen. Hvis du føler, at du har brug for et tungere tryk med dynen, når du føler dig stresset eller overvældet, så kan du folde dynen, så trykket er fordelt på et mindre område.

Hvordan finder du en tyngdedyne?

Hvis du gerne vil eksperimentere med en tyngdedyne, så er der mange forskellige steder at starte. Nogle vil gerne starte med en dyne, som ikke er så tung. Det kan være skræmmende for nogle at gå fra en almindelig dyne til en, som vejer 8 kilo. Hvis du gerne vil have de bedste resultater med dynen, så anbefales det typisk at finde en vægt på omkring 10% af din egen kropsvægt. Tyngdedyner kan godt være dyre, men der findes heldigvis løsninger, hvor regningen ikke er så stor. Hvis du gerne vil nøjes med at prøve dynen i et stykke tid, kan du overveje at leje en. Derudover skal du også være opmærksom på, at der ikke er det største marked for vægtdyner i Danmark helt endnu. Du kan altid prøve at lede i Norge eller Sverige for et større udvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *